Dan

Hvem er vi?

SGW Patent er et konsulentfirma, der udover veletablerede firmaer også henvender sig til opfinderen, iværksætteren eller det lille innovative firma.

Vi tilbyder at yde en kvalificeret rådgivning af klienten i alle anliggender indenfor patentområdet, samt at repræsentere klienten overfor de relevante patentmyndigheder.

Vi lægger stor vægt på altid at levere vore ydelser til en rimelig pris, der også vil gøre det muligt for iværksætteren eller mindre foretagender at opnå den rådgivning og repræsentation, der er nødvendig, for at sikre den bedst mulige patentbeskyttelse af deres opfindelser, samt at sikre, at kommerciel udnyttelse heraf ikke strider imod allerede bestående rettigheder.

Book et gratis uforpligtende møde

Vi tilbyder altid et gratis og- uforpligtende møde, hvor vi vil diskutere hvilke patentmæssige behov du kan have i forbindelse med en ny idé eller et nyt projekt.

Vi vil herefter udarbejde et tilbud på det konkrete arbejde, vi påtager os at udføre.


Hvorfor vælge os?

I vor rådgivning tager vi altid udgangspunkt i klientens konkrete situation og behov.

Vi tilbyder at ledsage klienten hele vejen igennem et projektforløb.

Vi giver løbende klienten maksimalt overblik over status, forventede udgifter og forventede tidsforløb af de patentmæssige sider af et projektforløb.

Vi yder kompetent rådgivning indenfor alle områder af patenter og brugsmodeller.

Vi kan repræsentere klienten i alle anliggender overfor Patent- og Varemærkestyrelsen, den europæiske patentmyndighed (EPO) og overfor den internationale patentmyndighed (WIPO).

SGW Patent har en veletableret kontakt til samarbejdspartnere i udlandet, herunder USA, Kina og Japan, som vi samarbejder med i forbindelse med patentsager i disse lande.

Vi tilbyder et gratis og uforpligtende møde, og vil herefter udarbejde et fast tilbud på den konkrete opgave. Denne opgave kan bestå af en enkelt afgrænset aktivitet, for eksempel gennemførelse af en nyhedsundersøgelse eller udarbejdelse og indlevering af en patentansøgning, men det er også muligt at aftale en fast samlet pris for et samlet projektforløb, som for eksempel udarbejdelse af patentansøgning og repræsentation af klienten overfor de relevante myndigheder igennem hele patenteringsforløbet frem til udstedelsen af et eller flere patenter på klientens opfindelse.



Hvad tilbyder vi?

Gratis uforpligtende møde

Nyhedsundersøgelse af din opfindelse

Vurdering af om din opfindelse sandsynligvis kan føre til patent

Udarbejdelse og indlevering af ansøgning om patent i Danmark, Europa eller internationalt

Vurdering af om kommerciel udnyttelse af din opfindelse vil krænke andres rettigheder

Repræsentation af klienten overfor Patent- og Varemærkestyrelsen, den europæiske patentmyndighed (European Patent Office) og den internationale patentmyndighed (WIPO) under hele sagsbehandlingen af patentansøgninger

Repræsentation af klienten i indsigelser og appelsager ved Patent- og Varemærkestyrelsen og European Patent Office

Udarbejdelse af patentstrategier og tilvejebringelse af overblik over tidsforløb og forventede udgifter

Oversættelse af tekniske dokumenter fra engelsk til dansk, tysk til dansk, dansk til engelsk og dansk til tysk



Vurdering af risiko for at krænke andres rettigheder

Efter Danmarks tilslutning til den europæiske Patentdomstol og det europæiske enhedspatent vil risikoen for at krænke bestående rettigheder ved produktion, salg og markedsføring af nye produkter blive forøget, den dag disse ordninger træder i kraft. Det er derfor meget væsentligt forud for opstart af nye projekter at sikre sig, at man ikke ved kommerciel udnyttelse af resultaterne af ens nye projekter kommer til at krænke andres rettigheder.

Vi tilbyder at gennemføre patentkrænkelsesvurderinger, der afklarer risikoen for at krænke andres patentrettigheder, således at det undgås at investere tid og penge i projekter, som det viser sig umulige eller i hvert fald problematiske at udnytte kommercielt.


Opstart af nye projekter

Ved opstart af nye projekter er det vigtigt at sikre sig, at kommerciel udnyttelse af resultaterne af projektet ikke krænker andres rettigheder. Det kan anbefales, allerede på et tidligt trin af sådanne projekter, at få foretaget i hvert fald følgende undersøgelser:

1) Nyhedsundersøgelse

Klarlægger hvilken beslægtet teknik der allerede findes og danner dermed grundlag for at vurdere muligheden for at opnå patenter eller eventuelle andre rettigheder på produkter m.m., der resulterer af projektet.

2) Krænkelsesvurdering

Kortlægger bestående rettigheder der eventuelt kan være til hinder for kommerciel udnyttelse af produkter m.m., der resulterer af projektet.

Kortlægger i hvilke lande sådanne rettigheder er i kraft, og hvor længe de maksimalt kan være i kraft.

3) Patenterbarhedsvurdering

Klarlægger hvilke resultater af projekt det formentligt vil være muligt at opnå patent eller andre rettigheder på.

Selvom grundtrækkene i opfindelsr der gøres i løbet af projekteten viser sig allerede at være kendte, vil det alligevel ofte være muligt at opnå patent på en eller flere konkrete måder at implementere sådanneopfindelse på.

4) Indlevering af patentansøgninger (og eventuelt ansøgning om registrering af andre relevante IP rettigheder)

Det bør altid overvejes, hver gang et nyt projekt resulterer i produkter m.m. der eventuelt kan være kommercielt værdifulde, om der skal indleveres sådanne ansøgninger. Dette kan udmærket være tilfældet flere gange under et projektforløb.

5) Ansøgningsstrategier og økonomiske konsekvenser af disse

Det kan også anbefales, at passende ansøgningsstrategier overvejes og vurderes på et tidligt trin af et nyt projekt. De økonomiske aspekter af disse strategier bør også vurderes i denne forbindelse.



Rådgiverprofil

Søren Gert Weinrich, Civilingeniør og europæisk patentagent

Teknikumingeniør indenfor elektro-området fra Københavns Teknikum

Civilingeniør indenfor elektro-området fra Danmarks Tekniske Universitet

Teknisk licentiat indenfor akustik-området fra Danmarks Tekniske Universitet

Mere end tretten års erfaring fra industrien

Mere end sytten års erfaring som patentagent fra diverse patentbureauer

Har repræsenteret klienter i patentsager indenfor mange fagområder, bla:

- Audio-området

- Høreapparater

- Robotteknik

- Telekommunikation

- Computer-implementerede opfindelser

- Maritimt udstyr

- Højtryksrensere

- Landbrugsmaskiner

- Gartnerisystemer

- Emballage

- Væg- og loftafdækning

- Persienner

Søren Gert Weinrich fungerer som ekstern rådgiver hos Sound Hub Denmark A/S












Kontakt

Søren Gert Weinrich

Hybenhaven 7

3060 Espergærde

Mobil: 25 72 34 81

Email: weinrich@live.dk

www.sgwpatent.dk

CVR nr: 36 39 57 88

Bank: Nordea A/S

Reg. Nr. 2255

Konto 3499 26 80 75